INFORMATION

Grundvand i Danmark
I Danmark bruger vi grundvand til drikkevand, og derfor er det vigtigt, at vi alle passer godt på vores grundvand, og beskytter det mod forurening, således at vi også i fremtiden kan hente rent drikkevand op.

Grundvandet undersøges og kontrolleres løbende, og hvis du ønsker yderligere information og viden om grundvand, kan du læse mere hér.

Vandanalyser
Ønsker du at få foretaget en analyse af dit drikkevand, kan du rette henvendelse til bestyrelsen for Ganløse Nordre Vandværk, som kan henvise til et uafhængigt analyseinstitut. Prisen afhænger af hvilke stoffer, der skal analyseres for.

Drik frisk vand
Vær opmærksom på, at drikkevandets kvalitet kan være forringet om morgenen, efter at vandet har stået stille i forbrugernes installationer hele natten. Brug derfor de første par minutters vand til vask, toiletskyl eller andre formål, hvor vandet ikke drikkes. Når vandets temperatur er faldet, og der kommer koldt vand ud af hanen, er vandet friskt og kan drikkes.

Det er en god ide at have en kande med vand stående i køleskabet – så har du altid frisk og koldt vand, og du undgår vandspild ved at vente på, at vandet i hanen bliver koldt.

Undgå metalafgivelser fra armaturer
Mange armaturer i husstanden kan afgive metaller -herunder nikkel -til drikkevandet.Undgå derfor at drikke det første vand, som kommer ud af hanen, når vandhanen har stået stille over natten. Når vandet har løbet lidt og er blevet koldt, er det frisk og kan drikkes.

Forbrugeransvar
Vandværket har ansvaret for drikkevandets kvalitet frem til forbrugernes grundskel. Forringelser af drikkevandskvaliteten, som skyldes forbrugernes egne installationer, er vandværket derfor ikke ansvarlig for, men vandværket giver gerne råd og vejledning i tilfælde af problemer eller tvivlsspørgsmål. Vandledninger på privat grund er Vandværket heller ikke ansvarlig for.

Utætte rør
Hvis uheldet er ude, og et rør bliver utæt, er det vigtigt at kunne lukke for vandet hurtigt. Sørg derfor for at vedligeholde Deres hovedhane før vandmåleren jævnligt og checke, om hanen lukker tæt. Dette kan gøres ved at lukke hovedhanen og checke, at vandmåleren står stille. Hvis der er problemer, bør du kontakte en blikkenslager.

Brandhaner
I tilfælde af brand kan det være et spørgsmål om sekunder for at redde liv. Det er derfor vigtigt, at brandhaner altid er nemme at komme til. Har du en brandhane placeret uden for din grund, skal du sørge for, at hæk eller lignende ikke vokser ud over brandhanen.

Stophaner
Stophaner, som er placeret i vejen ca. 30-50 cm. før skel, tilhører vandværket og skal derfor altid være til at komme til. Undgå derfor at hæk eller anden beplantning vokser ud over
stophanen.

Flytning
Ganløse Vandværk foretager slutafregning i forbindelse med fraflytning. Forbruget skal således ikke med over refusionsopgørelsen!
Når du flytter til Ganløse, bedes du kontakte os med kontaktinformationer. Flytter du fra Ganløse, skal du også kontakte os med kontaktoplysninger samt med en måleraflæsning, idet vi skal lave en slupopgørelse af dit vandforbrug.
Kontakt os på e-mail: info@ganloesevand.dk

Ganløse Vandværk A.m.b.a. har indgået en samarbejdsaftale med Furesø Vandforsyning om drift og vedligeholdelse af vandværket. Furesø Vandforsyning har med aftalen indgået døgnberedskabsvagt for Ganløse Vandværk.
Alle spørgsmål vedr. måleraflæsninger, flytninger etc. bedes givet på mail til info@ganloesevand.dk eller evt. til formanden på 29849905 indenfor normal kontortid i hverdagene.

Ganløse Vandværk henviser akutte henvendelser vedr. driftsforstyrrelser og vandforsyning til Furesø Vandforsyning indenfor normal åbningstid, som er mandag-torsdag 8.00-11.00 telefon 44952615 eller 30420742 – disse numre kan også benyttes ved alvorlige driftsfejl udenfor åbningstiden.

Vandets hårdhedsgrad er 19,9 – hvilket svarer til hårdt vand

Ganløse Vandværk har digitaliseret ledningsnettet og du kan se og printe aktuelle tegninger, der kan bruges i forbindelse med f.eks. gravearbejde. Du kan finde kortet her – BEMÆRK at brug af kortet er på eget ansvar.