Spørgeskema – Vandværk
Ganløse Vandværk har den 15. november 2021 iværksat ultralydbehandling af vandet på både Nordre og Søndre Vandværk. Der sker ikke kemisk eller anden form for behandling af vandet, og vandkemien og kvaliteten vil være den samme som altid.
I første omgang er det en forsøgsordning, hvor vi ønsker at høste erfaringer inden vi tager endelig beslutning til, om vi skal fortsætte behandlingen efter forsøgsperiodens afslutning i februar 2022.
Ultralydsbehandling påvirker vandet således, at kalken udfælder i en mere pulveriseret form. Det betyder at kalken bliver lettere at fjerne og sætter sig mindre i el-kedler, kaffemaskiner, armaturer mv. Der vil altså fortsat være kalk i vandet, men i en mindre genstridig form.
Nogle vil måske opleve at sæbe skummer mere og det kan være lettere at gøre rent. Her anbefaler vi, at sæbeforbruget sættes lidt ned. Vi hører meget gerne om dine erfaringer – brug feltet “Kommentarer” til dette formål.
I forbindelse med forsøget håber vi, at du vil besvare nedenstående spørgeskema. Du må meget gerne besvare det nu og gerne igen efter en måneds tid (gem linket)