SPAR PÅ VANDET
1 m3 (1000 liter) koster over 64 kroner. Vandværket skal have en mindre del af beløbet for at levere vandet. Det offentlige opkræver resten i vandafledningsafgift og andre afgifter.
Hver gang, du sparer på vandet, er du med til at sørge for, at vi også har rent grundvand i fremtiden. Det er godt at tænke på, hver gang man åbner for vandhanen – både på badeværelset, i køkkenet og på arbejdspladsen.
Vandspild er overflødigt forbrug, som ingen har glæde af. Det drejer sig om alt fra dryppende vandhaner og løbende cisterner til utætte installationer. Desværre er de sidste både de sværeste at opdage og de mest kostbare.
En parcelhus-familie på to voksne og to børn bruger pr. år ca. 160 m3 vand, hvilket beløber sig til ca. 10.260 kr. pr. år, incl. målerafgift, statsafgift, vandafledningsafgift og moms. Hertil kommer opvarmningen af det varme vand, som bruges til bad, opvask osv.
Skulle du være så uheldig, at du bliver ramt af ledningsbrud og får en skjult rørskade, er det muligt at få en del af vandspildet refunderet. Se nedenfor…
Eftergivelse af vandspild
Det er i visse situationer muligt at ansøge om at få eftergivet vandspild.
Der er dog flere betingelser, der skal være opfyldt.
- Det skal være tale om en privat bolig
- Der skal være tale om et brud på en skjult installation, og vandværket kan kræve, at det skal dokumenteres, at skaden er udbedret af et VVS-firma.
- Der skal betales en selvrisiko på 300 kubikmeter og det anslåede årlige normalforbrug (for eksempel beregnet ud fra de seneste 3 års forbrug).
Vandværket skal herefter tage stilling til om betingelserne for at få eftergivet afgiften er opfyldt og udfylde skabelonen på denne side som dokumentation/regnskabsbilag til SKAT.
Vandværket skal blandt andet skrive under på, at der er tale om en skjult installation, og at forbrugeren er uden skyld i vandspildet.
Selv om betingelserne for eftergivelse er opfyldt er det i alle tilfælde op til vandværket at afgøre om der skal eftergives.
Hvis der eftergives er det et krav at både vandafgift og kubikmeterpris jf. takstbladet eftergives.