Persondatafordningen

Ganløse Vandværk opfylder kravene i den nye persondatafordning

GPDR – Persondatafordningen (The General Data Protection Regulation) har også indflydelse på Ganløse Vandværk A.m.b.a. og vi opfylder kravene til denne.

Som følge af GPDR kan vi ikke tilbyde at sende oplysninger om forbrug, restancer eller andet til ejendomsmæglere m.m., men kun til den enkelte andelshaver.  Vi kan dog sende oplysningerne, hvis der foreligger en skriftlig fuldmagt. Vi gør opmærksom på, at der altid opkræves et gebyr på kr. 250,00 for fremsendelse af dokumentation (beløbet er inkl. moms)

Ganløse Vandværk laver slutafregning i forbindelse med salg af ejendom.

Ganløse Vandværk skal altid have meddelelse om ejerskifte, således at vi altid har registreret de korrekte oplysninger om, hvem der står som andelshaver. Bemærk venligst, at det er den enkelte andelshaver (ejendom), der hæfter for forbrug og for betaling af vand samt afgifter – er der forfalden gæld til vandværket, følger gælden således den enkelte ejendom.

Det er altid muligt for den enkelte andelshaver at få oplyst, hvilke informationer vi har registreret om denne. Ved fraflytning ophører medlemskabet af Ganløse Vandværk A.m.b.a. og ny ejer bliver registreret.

Der opbevares ikke særligt personfølsomme oplysninger, men udelukkende oplysninger, som kan identificere den enkelte andelshaver. Oplysningerne bliver delt med NOVAFOS, som er ansvarlig for opkrævning af vandafledningsafgifter. Oplysningerne bliver ikke delt med andre. Det er kun bestyrelsen samt regnskabsfører der har adgang til oplysningerne.